©  Photo:

Leopold Budde-stenen

Denne sten, som blev rejst den 27. august 1905, er til minde for skole-/børnehjemmet Himmelbjerggårdens første og mangeårige forstander, Carl Christian Leopold Gether Budde (1836-1902). Himmelbjerggården var en institution for dårligt stillede og forældreløse børn fra hele landet, hvor Budde drev stedet ud fra sine egne idealer og principper, som stadig følges visse steder i dag.

Budde var en, for sin tid, moderne pædagog, som ikke mente at børn skulle opdrages ved kæft, trit og retning men ved kærlighed. Udover at være forstander, var Budde samtidig også skønlitterær forfatter, der bl.a. skrev en række berømte julehistorier for børn der handlede om, at de bedre bemidlede skulle dele med de, der var mindre heldige rent økonomisk.

Budde var generelt en velrespekteret mand, der gik meget op i fattige børns ve og vel, hvilket også pryder inskriptionen på hans sten på Himmelbjerget, hvor der står følgende: ”Børnevennen L. Budde, * Holbæk 15. april 1836, + Himmelbjerggården 24. aug. 1902. Reist af Venner”.

Share your beautiful moments with us #danmarkssmukkeste :

Skanderborg © 2024
English